Køb og Salg

Apps til genbrug, loppefund og sikker handel

Køb og salg i hverdagen

Brug mobilen til at sælge det, du ikke bruger – og finde gode brugte ting

Generelle køb-og-salg apps

DBA – Den Blå Avis

DBA er en af Danmarks største markedspladser for brugte ting – alt fra møbler og cykler til elektronik.

  • Download DBA-appen.
  • Opret en gratis konto, eller log ind med eksisterende bruger.
  • For at købe:
    • Søg på den ting, du leder efter – f.eks. “spisebord” eller “cykel”.
    • Filtrér på pris, afstand og stand.
    • Skriv en høflig besked til sælger i appen.
  • For at sælge:
    • Tag nogle gode billeder af varen.
    • Skriv en kort, ærlig beskrivelse (stand, alder, mål osv.).
    • Sæt en realistisk pris – kig evt. på lignende annoncer.

Tip: Aftal altid pris og afhentning tydeligt – gerne via besked i appen, så det står skrevet.

Tise.dk

Tise er en platform hvor man kan sælge og købe secondhand tøj og interiør.

  • Download Tise-appen.
  • Opret en gratis konto, eller log ind med eksisterende bruger.
  • For at købe:
    • Søg på den ting, du leder efter – f.eks. “Vinterjakke” eller “Lysestager”.
    • Skriv en besked til sælger i appen.
  • For at sælge:
    • Tag nogle gode billeder af varen.
    • Skriv en kort, ærlig beskrivelse (stand, alder, mål osv.).
    • Sæt en realistisk pris – kig evt. på lignende annoncer.

Facebook Marketplace

Facebook Marketplace er en del af Facebook, hvor man kan købe og sælge lokalt.

  • Åbn Facebook-appen og vælg Marketplace-ikonet.
  • Se annoncer i nærheden – typisk i din egen by eller region.
  • Brug søgefeltet til at finde bestemte ting.
  • Skriv til sælger via Messenger – spørg venligt og konkret.
  • Når du sælger:
    • Lav en annonce med billeder, pris og beskrivelse.
    • Vælg om det er afhentning eller forsendelse.

Tip: Vær ekstra opmærksom på falske profiler – tjek altid, hvem du skriver med.

Tøj, sko og accessories

Vinted – Brugte tøjskatte

Vinted (ofte udtalt “vin-ted”) bruges til at købe og sælge brugt tøj, sko og accessories.

  • Download Vinted-appen.
  • Opret en konto med e-mail eller via Google/Apple.
  • For køb:
    • Søg på mærke, størrelse og kategori.
    • Tjek billeder og beskrivelse grundigt.
    • Køb via appen – betaling og fragt håndteres typisk gennem Vinted.
  • For salg:
    • Tag billeder af tøjet i godt lys.
    • Vælg korrekt størrelse, mærke og stand.
    • Send varen hurtigt, når den er solgt.

Tip: God til kursister, der har “for meget tøj i skabet” – og gerne vil prøve genbrug.

Auktions- og nordiske platforme

Tradera – Auktion og køb i Sverige

Tradera er en svensk auktions- og handelsplatform – lidt som en blanding af DBA og en auktion.

  • Download Tradera-appen.
  • Opret en konto – vær opmærksom på, at sproget hovedsageligt er svensk.
  • Søg efter kategorier som samleobjekter, tøj, antik m.m.
  • Byd på auktioner eller køb til fast pris.
  • Tjek fragtmuligheder til Danmark, hvis du køber fra Sverige.

Tip: Brug Tradera som eksempel på, at man kan handle på tværs af lande – men også at sprog og fragt kan være en udfordring.

Lokale og andre køb-og-salg muligheder

Lokale køb-og-salg grupper

Mange byer har egne Facebook-grupper for køb og salg, f.eks. “Køb og salg i Haderslev”.

  • Søg på Facebook efter “køb og salg” + bynavn.
  • Bed om medlemskab af gruppen.
  • Læs gruppens regler, inden du laver opslag.
  • Lav opslag om ting, du vil sælge – eller efterlyst opslag.

Tip: God måde at handle lokalt, så man kan mødes ansigt til ansigt.

Sikker og tryg handel

Undgå snyd og svindel

Desværre findes der også svindel ved køb og salg – men mange ting kan fanges med sund fornuft.

  • Del aldrig MitID-oplysninger, koder eller billeder af legitimation.
  • Vær skeptisk, hvis nogen vil betale for meget eller vil ordne alt hurtigt.
  • Pas på beskeder på “mærkeligt dansk” eller med mærkelige links.
  • Mød helst op personligt et offentligt sted, når du handler lokalt.
  • Hvis noget virker for godt til at være sandt – så er det det ofte også.

Tip: Tal med kursisterne om “mavefornemmelsen” – det er et vigtigt digitalt værktøj.